At have styr på
tiden i forhold til det at studere
handler om at lave en plan og følge
den. Det handler også om
prioriteringer i forhold til andre
aktiviteter, altså om at afgøre hvad
man vil bruge tid på.
Gode råd
- Skab overblik over din tid
- Tænk over hvordan du bruger din
tid
- Forsøg at finde ud af i hvilket
omfang du spilder din tid
- Prøv at finde ud af hvornår du
er mest produktiv
Hvis du skaber et
overblik over, hvordan du bruger din tid vil du også
blive bedre i stand til at forudsige,
hvornår du kan blive færdig med en
bestemt opgave.
- Lav en liste over alt det du skal
gøre (en to-do liste). Skriv ned
hvad du absolut skal gøre lige nu,
hvad du kan gøre senere, hvad du
evt. kan få en anden til at gøre,
og hvad du kan udsætte til senere.
Kryds af eller streg en opgave ud,
når du har udført den. Det kan
give en stor tilfredsstillelse at
se mængden af udstregede opgaver.
- Få dig en kalender med mulighed
for at skrive daglige gøremål
samt have oversigt over ugens
gøremål, så du kan skabe
overblik over, hvornår du skal
gøre hvad. Skriv møder, timer og
opgaver ned kronologisk i et skema
eller en logbog. Vær altid på
forkant med hvad du skal den
enkelte dag, og forsøg så vidt
muligt altid at gå til ro med en
viden om, at du er forberedt til
den næste dag.
- Brug muligheden for
langtidsplanlægning i din
kalender. Det skaber overblik og
giver dig mulighed for at udnytte
din fritid konstruktivt, idet
overblikket er den bedste måde til
at undgå stress.
Planlæg effektiv
brug af studietiden
- Sørg for at få sovet nok, spis
sundt og tilgodese positive
fritidsaktiviteter. Det giver dig
energi til at studere.
- Sørg for at opgaver får første
prioritet, både afleveringer og
læsning.
- Før du går til
undervisning/forelæsninger så
tænk over,
hvilke spørgsmål du kunne stille.
- Sæt tid af til lige at læse
igennem, hvad der skete i en time
(eller forelæsning). Husk at man
glemmer det meste i løbet af 24
timer, hvis man ikke sørger for
at repetere.
- Lav et overslag over den tid du
skal bruge til at forberede dig,
inden du sætter dig til at
læse. Det vil give dig ro, fordi
du ved, hvornår du sådan ca. er
færdig.
- Få dig et passende sted at
forberede dig. Der skal ikke
være for mange muligheder for
distraktioner.
- Hvis du kan se, at der er ’mellemtimer’
eller døde perioder, så udnyt
tiden til at læse eller få
lavet nogle opgaver. Evt. sammen
med andre.
- Indbyg regelmæssig repetition
af det, du læser for at undgå
at glemmer for meget. Det vil
også hjælpe dig med at skabe
overblik over, hvad du kan og
ikke kan.
Selv om det er godt at
lave skemaer over ens tidsforbrug,
så skal man ikke blive en slave af
det. Man må og skal være fleksibel.
Go
to Setting
goals/Making a schedule
Try
the University of Minnesota'
Assignment
Calculator
Translation
by Jette
Hannibal,
Nørre
Gymnasium
"Studieguiden"
Study
Guides
webside skabtes og vedligeholdes af
Joe Landsberger nemlig en opdragende
offentlig service.
Den vedligeholdes gennem samarbejde på
tværs af institutionelleog nationale
grænser, og den blev sidst opdateret den
6.juli 2002.
Det
er tilladt at kopiere, tilpasse, printe,
henvise og uddele Studieguiden
i alle læremiljøer. Imidlertid tilrådes
det at man på WWW laver et link til denne
side istedet for at lave sin egen, da disse
sider ofte opdateres og ændres for at
forbedre dem i lyset af
ny pædagogisk forskning. Man behøver
ikke at spørge om tilladelse for at linke.
Yderligere bidrag og oversættelser af
siderne modtages med glæde. Gengivelser er velkommen
Joe's
professional and personal webpages
|